Det er nu let at begribe, at
ingen Mand kan have sin Kone hængende ved Armen til enhver Tid eller tage hende
med i Værthus eller blandt Omgangsvenner. Det vilde snart gjøre ham til Narr
for Verden. Ogsaa kan det jo tænkes , at Manden ved den daglige Omgang med sin
Ægtefelle udtømmer sin Underholdningsævne og føler Trang til at adsprede sig udenfor
Hjemmet og høre lidt Nyheder.
Her er
det den rette Tid og Sted at offre lidt paa sin Kone og vise hende en
Opmærksomhed, som hun haardt trænger til og som man skylder hende, naar hun er
en brav Kone.
Og
hvorledes da?
Ved
engang om Ugen at spadsere lidt med hende, naar hun har lyst og Veiret er godt,
og ved at tage hende med i et Selskab, hvor man kan forusætte, at hun morer
sig.
Det opliver, og hun vil vise
sig taknemlig og i bedre Humeur, og - der vil ikke vanke saa slemme
Gardinprædikener, naar Manden de andre Aftener ikke kommer saa tidligt hjem.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar