Legemets Holdning og Bevægelse

Naturen selv anviser os den anstændigste, meest anbefalende Holdning af vort Legeme, nemlig den opreiste. Men derved gjælder det om at træde frem hverken som et stivt Træbillede eller som en Leddedukke, der ved sine raragtige Gebærder og Stillinger gjøre sig latterlig. Saaledes vogte man sig ved for Vaner som den, at nikke ved ethvert velbehageligt Ord, der bliver en sat; eller at staae med bøiet Hoved som om man ikke vovede at see Folk frit ind i Øiet.

Særegen Omhu maa man anvende paa en anstandig, klædelig Holdning af  Hænderne og ikke indtage en for andre modbydelig Stilling ved at stemme Armerne i Siden, gnide sig i Hænderne; heller likke lade Armerne hænge lodret ned enten aldeles slappe eller stivt atfaalte; vogte sig for at tygge paa Neglene, trække i fingerledene, slaae Mølle med tommelfingrene, fægte med Hænderne, beføre omkringstaaende Personer eller ting, knytte Næverne, skule Hænderne under Klæderne, og andre latterlige eller upassende Bevægelser af Hænderne.

Man maa fremdeles ungaae at faae et navn af en uttaalelig Grimasemager, og derfor ikke idelig blinke med Øinene, fordreie Ansigtet ved at sperre Øinene høit op, eller ved komiske fordrininger af Mund og Næse give stof til Latter.

Ogsaa føddernes Stillinger og Bevægelser maa man give agt paa, ikke skille dem for langt ud fra hinanden og hellerikke ved at sætte dem for nær hinanden gjøre sin Stilling vaklende ogusikker. for i det hele at tilegne sig en sikker Legemsholding, kan man anbefale Øvelser foran et stort Speil.